Årstiderne

Forår

Foråret er et rent slaraffenland for de økologiske høner. Så kan de atter finde grønt på jorden, som de kan pikke i og spise af – en god og afstressende beskæftigelse for hønerne. De spiser alt lavt-voksende grønt, og landmændene supplerer med grovfoder (grønne afgrøder eller majsensilage, græs og gulerødder).

Sommer

Hønerne er ikke vilde med skarp sol, så når solen står på sit højeste om sommeren, søger hønerne skygge fra buske og træer. Her ligger de og sover eller støvbader og venter på, at dagen bliver køligere, så de atter kan gå på jagt efter insekter, orme, nedfaldsfrugter og grønt på jorden. Om sommeren myldrer hønsegårdene med høner især i timerne omkring daggry og skumring.

Efterår

Hønerne kan godt lide at færdes udendørs om efteråret. Så længe der er blade på træerne, græsset er grønt, og der er orme i jorden, går hønerne og pikker og leder efter føde. Landmanden lægger gerne et lag halm eller muslingeskaller ud på jorden for at undgå søl og for at beskytte jorden og hønernes fødder. Hønernes kost suppleres med grovfoder. 

Vinter

Om vinteren dækker landmanden jorden til med skaller eller halm for at dræne den bedst muligt, så den ikke bliver overbelastet. Hønerne går ude, når vejret tillader det. Inde i stalden er lyset tændt, således at hønerne tilføres den mængde lys, der skal til, for at de fortsætter deres ægproduktion. Da det på denne årstid er småt med frisk grønt i hønsegården, suppleres det daglige foder med grovfoder f.eks. ensilage af majs eller havre. 

Den økologiske blomme

Når hønerne går ude og spiser masser af græs, grønt og nedfaldsfrugter, får de økologiske æggeblommer helt naturligt en stærk gullig farve. I vinterhalvåret, hvor den naturlige vegetation i hønsegården er mindre, kan det være svært at bevare blommens flotte gullige nuance. 

I den konventionelle ægproduktion er det tilladt at tilsætte naturlige farvestoffer, som gør blommen flot gul. Det er ikke en mulighed i den økologiske produktion. Derfor forsøger man at finde økologiske råvarer, der giver god blommefarve. Desværre er mængderne til tider begrænsede (bl.a. på grund af svigende leverancer fra udlandet).

Så om vinteren er de økologiske blommer af og til lidt ’blege om næbbet’. Men de er akkurat lige så friske, sunde og smagfulde som de gule sommerblommer.

 

HEDEGAARD BLOMME FORSKEL

Klima

Klimabelastningen fra æg er langt lavere end for mange andre proteinrige produkter. Kun bestemte typer fisk har en lavere klimabelastning. Nedenfor finder du en oversigt over forskellige fødevarers klimaaftryk, dvs. en vurdering af klimabelastningen fra ’vugge til grav’. Tallene i oversigten inkluderer selve produktionen, belastningen fra foder, kunstgødning, transport, forarbejdning, emballering osv. 

Ægproduktion i sig selv udgør en meget lav klimabelastning – men også æggets korte tilberedningstid, og dermed lavere energiforbrug, gør ægget til et klimavenligt alternativ.

Nedenfor i tabellen kan du se, at ægs CO2 belastning, sammenlignet med andre proteinholdige fødevarer, ikke er særlig stor.

 

Fødevare  kg CO2-ækv. pr. 1 kg produkt
Sild (vild, hel, fersk)   0,6 
Æg   2,0 
Kylling (hel, fersk)   3,1 
Torsk (filet, frossen)   3,2 
Svinekød  3,6 
Ost (gul skæreost) 11,3
Oksekød 19,4

 

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarenes klimaaftryk, 30.03.2010