Logistikkoordinator søges

22. marts 2017

Vil du være med i hele værdikæden, når du koordinerer logistikken til vores internationale kunder og samarbejdspartnere?
  • Du er med fra det indledende salg, over koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere, og indtil kunden modtager vores produkter. 
  • Du samarbejder med dine kolleger i hele Norden, når du støtter dem i at få sendt vores handelsvarer til kunder i hele verden. 
  • Du bliver en del af en virksomhed i kraftig vækst, der er kendt for innovative produkter og løsninger 

Om jobbet
Vi oplever kraftigt stigende efterspørgsel fra vores eksportmarkeder, som blandt andet
tæller Tyskland, Mellemøsten og Fjernøsten. Som vores nye logistikkoordinator understøtter du eksportsalgsafdelingen på de eksisterende og på nye markeder. Du vil dagligt være involveret i eksportopgaver, hvor du i samarbejde med vores eksportsælgere planlægger salg til internationale kunder. 

  • Du undersøger hvilke kriterier og restriktioner vi skal opfylde for at handle med landet. 
  • Du assisterer salg med at udfærdige tilbud til kunden, og du sender det afsted. 
  • Du indhenter tilbud fra speditører. 
  • Du har overblikket over vores råstofmængde af æg på tværs af vores selskaber ift. afsætning. 

 

Vær med helt fra starten og få store udviklingsmuligheder
Du bliver en del af en helt ny afdeling, hvor du får stor mulighed for at præge jobbet. Der er et stort potentiale på vores eksportmarkeder, og efterhånden som du udvikler markederne, udvikler du også din stilling. Samtidig får du frihed til at planlægge dine opgaver. Du vil blive en del af en organisation, hvor dine kolleger er stolte af at være ansat, og hvor I sammen arbejder ambitiøst med at levere høj kvalitet. 


Logistikerfaring og viden om eksportmarkedet 

  • Du har mindst 3 års erfaring med eksport. 
  • Du har grundig viden om nationale, internationale og EU eksport-/importregler. 
  • Du er sikker i Excel, så du kan bevare overblikket over æg på lager og agere rettidigt, og du har erfaring med Navision og TARGIT. 
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk. 
  • Som person er du skarp til at drive dine egne opgaver og holde overblik, så du får varerne frem til kunderne. 

 

Interesseret? 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales/Country Manager Jens Madsen på 23 33 48 49. 

Søg stillingen allerede i dag: Ansøg her eller via send din ansøgning til info.dk@davafoods.com

Se jobopslaget på Jobindex her: https://www.jobindex.dk/jobannonce/258284/logistikkoordinator


Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, og vi forventer opstart i april/maj. Vi glæder os til at høre fra dig.

DAVA Foods er en samling af ni agroindustrielle selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland samt salgsselskaber i Tyskland og Holland. Sammen bearbejder og distribuerer vi æg til mere end 28 millioner forbrugere i Nordeuropa og på vores eksportmarkeder. Vi er knap 300 engagerede medarbejdere, som brænder for at skabe værdi for vores kunder på detail- og foodservice-markedet.