Laboratorieleder søges

22. marts 2018

DAVA Foods søger en laboratorieleder, som skal indgå i kvalitetsarbejdet i virksomheden.

Vedkommende skal være med til at opbygge en laboratoriefunktion, som skal tilføre virksomheden flere kompetencer på blandt andet de mikrobiologiske og kemiske områder. Samtidig skal vedkommende varetage opgaver i henhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

Opgaverne vil blandt andet være:

· Opbygning og ledelse af laboratoriet

· Mikrobiologiske analyser

· Tilegne sig produktrelevant viden 

· Være sparringspartner for kolleger

· Fysiske og funktionelle kvalitetskontroller 

· Udarbejdelse af resultatrapporter

· Indgå i virksomhedens HACCP teams

· Indgå i udviklingsprojektarbejde i en innovativ virksomhed


Vi regner med, at vores nye medarbejder:

· Er uddannet laborant eller anden relevant uddannelse

· Har minimum 5 års erfaring gerne fra Fødevareindustrien

· Er kvalitets- og ansvarsbevidst

· Er fra naturens side nysgerrig og har interesse i at tilegne sig ny viden

· Arbejder selvstændigt og struktureret og kan planlægge en travl hverdag

· Er fleksibel, er imødekommende og har gode samarbejdsevner

· Har kendskab til kvalitetsstandarder, DAVA Foods er BRC og IFS certificeret

· Har gode IT kundskaber. Kendskab til Navision er en fordel


Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Vivi Nielsen på tlf. 22 67 27 73. 

Ansøgningen sendes til Vivi Nielsen, vin@davafoods.com senest den 15. april.

 

DAVA Foods er en samling af ni agroindustrielle selskaber i ind- og udland. Sammen bearbejder og distribuerer vi æg til 28 millioner forbrugere i Nordeuropa. Lige nu er vi i alt 300 engagerede medarbejdere, som brænder for at skabe værdi for vores kunder på detail- og foodservice-markedet.