Muffins


  • Minnies Muffins
Bedøm:  ( bedømmelser)

Kommentarer: 0

  Udskriv opskrift

Du skal bruge

250 g hvedemel

½ tsk salt
½ tsk bagepulver
1 tsk kanel
100 g sukker
75 g smør
1½ dl mælk
2 æg
250 g blåbær

Køkkengrej:
Stor skål
Sigte
Gryde med håndtag
Grydeske
12 muffinsforme af papir
Bageplade
Bagepapir
2 grydeskeer
Grydelapper

Tips:
I stedet for blåbær kan du bruge brombær, solbær, blommer eller stykker af æble, banan eller pærer.

Sunde muffins:
Du kan gøre kagerne sundere ved at skif­te hvedemelet ud med grahamsmel. Så er de også gode at spise til morgenmad.

Sådan gør du

Sæt sigten oven på den store skål og sigt mel, salt og bagepulver. Tilsæt kanel og sukker, og bland det godt.


Tænd ovnen på 220º C. Hvis du ikke ved, hvordan du tænder ovnen, må du spørge en voksen

Hæld mælk og smør i gryden og lad smørret smelte ved lav varme. Når smørret er smeltet, er det klar. Det behøver ikke koge.

Hæld smørblandingen forsigtigt ned i melblandingen i skålen. Tilsæt æggene og rør godt med grydeskeen.

Tilsæt blåbær og bland godt. Sørg for, at bærrene bliver fordelt godt i dejen.

Sæt papirformene på bagepladen. Fyld dem med dej ved hjælp af 2 spiseskeer. Tag en ordentlig ske, og brug den anden ske til at skubbe dejen ned i papirformen. Forsøg ikke at røre papiret med skeerne. Overfladen behøver ikke være fin og glat, det bliver den helt af sig selv, når smørret smelter i ovnen. Fordel al dejen på den måde i de 12 forme.

Tag grydelapperne og sæt bagepladen med muffinsformene i ovnen. Bag muffinsene i 20-25 minutter, til de er gennembagt og gyldne.

Tag grydelapperne igen og tag kagerne ud af ovnen. Lad dem køle af i formene.
Bagetid: 20-25 min. ved 220° C

Frys ned:
Du kan fryse muffinsene ned. Så har du altid noget godt på lager, hvis du pludselig skulle få besøg.

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

  • Der er p.t. ingen kommentarer til denne opskrift.

Skriv kommentar til opskriften Muffins


Navn *


Kommentar *

Please verify the reCaptcha field

Felter markeret med * skal udfyldes