Småkager


  • Rip Rap Og Rups Småkager
Bedøm:  ( bedømmelser)

Kommentarer: 0

  Udskriv opskrift

Du skal bruge

165 g hvedemel

1 tsk bagepulver
125 g blødt smør eller margarine
100 g perlesukker
75 g brun farin
½ tsk salt
1 tsk vaniljesukker
1 æg
125 g mørk chokolade

Køkkengrej:
Bageplade
Bagepapir
2 store skåle
Håndmikser
Grydeske
2 spiseskeer
Palet
Bagerist
Grydelapper

Sådan gør du

Tag bagepladen ud af ovnen og læg bagpapir på. Tænd ovnen på 175º C. Hvis du ikke ved, hvordan du tænder ovnen, må du spørge en voksen.


Bland mel og bagepulver i en stor skål.

I en anden skål blander du perlesukker, brun farin og smør med håndmikseren. Bliv ved med at røre, til det er let og luftigt. Tilsæt salt, vanilje­sukker og æg. Bland til ægget er rørt godt ind i dejen. Tilsæt melblandingen og brug en ske til at røre det sammen med.

Del chokoladen i små stykker. Du kan bruge hænderne, men du kan for eksempel også lægge chokoladen i en lille plasticpose og knuse den med en kagerulle. Eller du kan bede en voksen om hjælp.

Bland chokoladestykkerne i dejen. Brug 2 spiseskeer til at forme dejen til små toppe på bagepladen. Der skal være god plads mellem hver kage - ca. 7 cm.

Tag grydelapperne og sæt bagepladen ind i midten af ovnen. Bag kagerne i 10-12 minutter, til de er gennembagte og brune.

Tag grydelapperne igen og tag bagepladen ud af ovnen. Lad kagerne køle af i 5 minutter på pladen. Tag dem så af pladen med en palet og lad dem køle videre på en bagerist.

Bagetid: 10-12 min. ved 175° C

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

  • Der er p.t. ingen kommentarer til denne opskrift.

Skriv kommentar til opskriften Småkager


Navn *


Kommentar *

Please verify the reCaptcha field

Felter markeret med * skal udfyldes