Briocheburger


  • BRIOCHE BURGER
Forfatter: Claus Holm for HEDEGAARD

Antal personer: 4

Bedøm:  ( bedømmelser)

Kommentarer: 0

  Udskriv opskrift

Du skal bruge

Brioche-dej:

1 1/2 dl mælk

40 g gær

20 g Tomatsalt

1 spsk karry

10 æg

900 g mel

600 g smør (stuetemperatur)

100 g sukker

muffinsforme

 

Tomat-relish:

10 blommetomater

2 skalotteløg

1 spsk frisk hakket ingefær

2 spsk akaciehonning

1 tsk tomatsalt

8 skiver magert svinekød (frilandsgris)

1 tsk kryddersalt

4 æg

lidt blandede krydderurter

Sådan gør du

Brioche-dej (laves dagen i forvejen):

Lun mælken, og smuldr gæren i. Tilsæt tomatsalt og karry. Hæld det i en skål, og tilsæt æggene. Pisk godt. Tilsæt herefter melet. Ælt det hele sammen, og lad det stå lidt.

Skær imens smør i små tern, og bland det med sukkeret. Bland det forsigtigt med den første masse – lidt efter lidt. Rør det hele med en maskine, til dejen er blank. Lad dejen hæve i en skål i ca. 2 timer. Tag så dejen op (den er klistret!), og pøs godt med mel på fingre og bord.

Lav fine, små kugler af dejen, sæt dem i forme og så på køl til dagen efter.

Bag briocherne i ca. 15-20 minutter ved 190 °C. Køl dem af, og flæk dem.

Tomat-relish:

Flæk tomaterne, og skær skalotteløg i strimler. Bag tomater og løg i ca. 1 time ved 80 °C.

Tag det ud af ovnen, og læg det i en gryde, hvor den sidste væske koges ud. Tilsæt lidt friskhakket ingefær og akaciehonning. Blend det hele, og lad det stå i to minutter. Smag til med tomatsalt.

Grill evt. briocherne på den skårne side. Lad fine magre stykker frilands-kærligheds-gris ’kysse’ grillen, og læg dem herefter på briocherne.

Krydr med kryddersalt, og læg tomat-relish på toppen – evt. sammen med et spejlæg og lidt grønt. Enkelt, men lækkert.

 

Kommentarer

Skriv kommentar

  • Der er p.t. ingen kommentarer til denne opskrift.

Skriv kommentar til opskriften Briocheburger


Navn *


Kommentar *

Please verify the reCaptcha field

Felter markeret med * skal udfyldes