Sprøde fishcakes


  • SPROEDE FISH CAKES
Forfatter: Claus Holm for HEDEGAARD

Antal personer: 4

Bedøm:  ( bedømmelser)

Kommentarer: 0

  Udskriv opskrift

Du skal bruge

Fishcakes:

400 g torskefilet

100 g laksefilet

frisk tang, f.eks. wakame, ca. 20 % af

fiskens mængde

1 skalotteløg

2 æg

1 tsk wasabi

½ frisk chili, hakket fint

1 rød peberfrugt

1 tsk chilisalt

1 tsk karry

50 g sesam

50 g polenta

 

Ramsløgs-mayo:

1 dl pasteuriseret æggeblomme

1 citron, saft

2-3 dl rapsolie

1 tsk brændenældesalt

peber

et stort bundt ramsløg

 

Pesto af ramsløg:

2 bdt ramsløg

1 fed hvidløg

1/2 stk ingefær

2 spsk tang

2 spsk mandler

1 spsk brændenældesalt

3 dl rapsolie

Sådan gør du

Fishcakes:

Skær fisken ud i tern, 2 x 2 cm. Læg ternene op i en stor blender eller foodprocessor, og blend indtil farsen er ved at sætte sig. Tilsæt tang, finthakket løg og æg.

Hæld farsen over i en skål, og tilsæt wasabi, finthakket chili og fintskåret peber. Smag til med chilisalt og karry.

Form farsen som tykke kager, og steg dem på begge sider i to minutter.

Læg dem på en bageplade, og drys med sesam og polenta. Stil kagerne i ovnen i fire minutter ved 160 °C.

Ramsløgs-mayo:

Pisk æggeblomme og citronsaft. Tip skålen lidt og pisk, mens rapsolien tilsættes. Brug evt. en blender og bliv ved med at piske, til konsistensen er tyk. Smag til med brændenældesalt, peber og vasket, snittet ramsløg.

NB! Anvendes en blender, går det stærkt, og blandingen bliver grøn. Lækker grøn. Piskes det sammen i skål, ja så bliver mayoen gul med grønne strimler i – men lækker anyway.

Pesto af ramsløg:

Vask ramsløgene godt (de findes jo i skoven, og der kan være snavs!).

Hak hvidløg og ingefær fint. Læg alle ingredienser, undtagen olie, i en god blender, og blend det hele i to minutter. Tilsæt olien i en tynd stråle – og værsgo, verdens bedste pesto.

Server fishcakes med mayo og pesto, ja tak og velbekomme.

 

Kommentarer

Skriv kommentar

  • Der er p.t. ingen kommentarer til denne opskrift.

Skriv kommentar til opskriften Sprøde fishcakes


Navn *


Kommentar *

Please verify the reCaptcha field

Felter markeret med * skal udfyldes